Graduation-Party, Curitiba d.25.6.2015.
Mig og Rogaciano Santos- leder af GX DTS Brasilien

13. Jun, 2015

Outreach i Morrentes

De sidste to uger har vores team tilbragt i en mindre by udenfor Curitiba, der hedder Morrentes- udtales med en overdrevet latino-accent;) en hovedvej går igennem byen med støvede græsområder ved siden af vejen og en bro over en flod, der går igennem byen. I vejkanten passerer cyklister, ofte med en siddende på baggagebæreren eller placeret på andre kreative måder på cyklen. Det er en by med flotte arkitektiske gamle bygninger og hyggelige områder, som kaldes en Plaza. Det er områder, hvor mennesker samles primært om aftenen for at spise aftensmad og være sammen. Der er forskellige madboder, isboder og lign. Vi havde evangelisation sammen med kirken, vi var tilknyttet en Fredag aften på en af byens plazaer. Vi havde fået at vide, at kirken som vi skulle besøge i Morrentes var mere fattig, end de kirker, som vi har været tilknyttet i Curitiba. Det var en Presbyteriansk Kirke, som er en traditionel kirke. Badefaciliteterne var ganske vist minimeret til et enkelt dame og herre, hvilket var ret udfordrende for mig, og alle os piger sov i kirkesalen, hvor vi måtte flytte vores madrasser frem og tilbage i løbet af ugen, når der var forskellige arrangementer i kirken- men maden de serverede, og deres gæstfrihed var helt i top.

Vores spisesal var åben dvs. kun med tag og stolper og fri udsigt til bananpalmer, som var virkelig høje. Jeg har aldrig set så høje bananpalmer før. 3-5 meter høje. Der var små aber, som kom frem når vi fodrede dem med bananer. Der var også mange myg, men det dejlige solskinsvejr kompeserede for det.

Vi besøgte to forskellige skoler i Morrentes, hvor vi lavede præsentationer for børn. Jeg og Brenda er makkerpar, når vi taler sammen med børnene efter vores "show." Det er rart, at have hende ved min side, hun taler engelsk, så hun kan oversætte for mig hvad børnene siger, og oversætte til børnene, hvad jeg siger. Jeg forstår og taler rimelig godt portugisisk, men det er sværere at kommunikere med børn for mig, de forstår ikke mit portugisiske.

En dag satte vi os i en rundkreds sammen med nogle små piger i 5-6 års alderen. Brenda talte med dem på portugisisk, jeg sad og lyttede og prøvede at følge samtalen. Efter et stykke tid gik pigerne, bortset fra én lille blod pige med en lysrød kjole og sorte hullede gamascher. Den lille pige fortalte, at hun var ked af det. Brenda spurgte, hvad hun var ked af. Pigen svarede, at hendes storebror på 13 slog hende foran hendes far, som hverken sagde eller gjorde noget ved det. Brenda spurgte hende om hun havde det bedst der hjemme eller i skolen, hvortil pigen svarede på skolen. Jeg spurgte den lille blonde pige, om hun havde fortalt til nogle af lærerne, at hendes bror slog hende derhjemme. Hun svarede, at det havde hun. Jeg foreslog Brenda, at vi talte med skoledirektøren om det for at sikre, at der blev taget hånd om situationen.

Før vi forlod skolen, opsøgte vi skoledirektøren. Hun var klar over, hvad der skete i denne piges hjem, og hun havde allerede informeret en social myndighed i Brasilien pga. omsorgssvigt. Den kvindelige skoledirektør blev dog opmærksom på, at problemet ikke var løst, og hun lovede, at hun ville tale med storebroderen igen og tage hånd om situationen. Hun fortalte os, at pigens forældre var skilt, at moderen havde forladt familien. Tidligere boede pigen hos hendes mor, og når hun kom i skole, var hendes tøj beskidt, håret rodet og hun opførte sig meget dårligt og hørte ikke efter, hvad lærerne sagde. Efter at hun var flyttet hjem til hendes far, havde hun ændret sig meget. Hun så mere ordentlig ud og var som en anden pige.

Når vi laver præsentationer for børn bruger vi drama improvisationer til at illustere syndefaldet, Jesu død på korset og genopstandelse og vores mulighed for at blive genforenet med Gud og påny være hans venner. Vi danser også sammen med børnene og lærer dem nogle trin, eller lærer dem nogle engelske ord. De synes, at det er mega sejt at lære noget engelsk.

Det var alt for nu! Se iøvrigt under fanebladet Blog, hvor jeg har lagt nogle links ud til GX Brazil hjemmeside og Facebookside for yderligere info og mulighed for at følge med i opdaterede nyheder.

Seneste nyt

25. Apr, 2015

1 Uge indtil Outreach

Tiden løber...der er nu kun 1 uge tilbage af undervisningsfasen på min dts. Fredag d.1.Maj på Store Bededag forlader vi gården, hvor GX Brazil har lejet sig ind hos Jesuitterne, der ejer et stort rekreativt område med Skøn Natur, Pool og Barbecueområde. Her har vi nu tilbragt knap 3 mdr. med intens undervisning om fx. Forvalterskab, Nådegaver, Hjertets helbredelse, Guds Rige, Kunstnerens hjerte og mange andre spændende emner- ikke mindst Hip-Hop undervisning 5 dage ugentligt 2½ time om eftermiddagen, hvor vi har trænet styrke, kondition og lært koreografier til vores outreach. Vores Outreach er i byen Curitiba, som ligger 1 times kørsel herfra med 3 mio. indbyggere. Det siges, at være Brasiliens mest sikre storby. Vi skal besøge/indlogeres hos 4 forskellige kirker i Curitiba, og nærområde. Outreach består af performances og såkaldte "prædikener" på Skoler, i Kirker og Sociale Institutioner fx. fængsler. Dertil skal vi lave workshops i kirker for teenagere i Hip-Hop og Grafitti.

Vi har levet temmeligt isoleret herude på landet, og jeg har kun været i byen på vores ugentlige fridag, når jeg har haft tid og overskud til det. Det bliver godt, at komme ind til byen og være i kontakt med omverdenen, det er begrænset, hvad jeg har oplevet af Brasilien i løbet af de næsten 3 måneder, der er gået siden min ankomst hertil. Det har været rart at nyde freden og roen på landet, jeg glæder mig dog til at komme ind til byen og komme i nye omgivelser og få nye oplevelser. Det har været udfordrende at leve i community med nye mennesker fra forskellige kulturer dagligt, og at tilpasse sig brasiliansk kultur, det portugisiske sprog som har en helt anden accent i forhold til Amazon regionen, hvor jeg tidligere har tilbragt ½ år på en YWAM base i praktik under min pædagoguddannelse. Det har også været godt at have denne tid til at vænne sig til Kulturen og Sproget og bare i det hele taget "Lande" her efter nogle hektiske måneder op til min afrejse. Derudover har de forgangne 11-12 uger været en god forberedelse til Outreach for os som Team.

25. Maj, 2015

I Fuld Gang

3 uger på Outreach er nu passeret. De første 2 uger boede vi i en Presbyteriansk kirke, som er en mere traditionel frikirke, der minder mig om Missionsforbundet, hvor jeg er opvokset. Den sidste uge har vi tilbragt i en kirke, amerikansk inspireret og minder mere om en Pinsekirke. Lærerne i Curitiba strejker, og det har bredt sig til hele Brasilien, derfor har nogle af vores skolebesøg været aflyst. Skoler i Brasilien er opdelt i to hovedgrupper, nemlig skoler ejet af henholdsvis staten og politiet. Vi har derfor indtil nu blot været på skoler under det Federale politi og Militær politiet, eftersom lærerne på statens skoler strejker. Der har været voldelige sammenstød og lærere som er blevet indlagt på hospital. Brasilien er desværre et land med en del korruption.

Vores første skolemission var blandt de yngste elever, helt ned til 4-5 årsalderen og op til 12 år. Det fungerer på den måde, at vi laver et program med dans, vidnesbyrd og "prædiken" tilpasset aldersgruppen med en såkaldt MC, der præsenterer programpunkterne og skaber sammenhæng og en god stemning. Efterfølgende indbyder vi til samtale med eleverne. Fokus med samtalerne er dem- hvad de har brug for at tale om. Vi står til rådighed for demm, der kæmper med forældres skilsmisse, selvskadende adfærd, depression, afhængigheder, mobning og opfølgning af budskabet om Jesus som verdens frelser. Vi beder til frelse sammen med dem, der ønsker det, og skaber kontakt mellem dem og kirkerne, som vi er tilknyttet. Tiden er ofte knap, da eleverne skal tilbage til undervisningen. Vi har haft situationer, hvor eleverne ikke ville tilbage til undervisningen, fordi de var dybt optaget af bøn og samtale med nogle fra teamet. Vi forsøger dog at respektere signalerne fra politiet, der kalder eleverne tilbage til undervisningen. Det er ret specielt at se politi gå rundt bevæbnet på Militærskolerne. Militærskoler har særligt strenge regler, de er sammenlignelige med privatskoler. Børnene skal have bedre færdigheder, for at blive optaget på Militærskoler, og de har skoleuniformer, der minder om uniformer fra hæren.

I weekender har vi workshop i kirkerne, hvor vi arbejder udfra. Det er Hip-Hop og grafitti, som vi har lavet workshops i indtil videre. Vi har også lavet mission på gaden, hvor vi som udgangspunkt tiltrækker menneskers opmærksomhed med Free-styling B-Boy/G-Girl. En sen Fredag aften fik vi en fin gadefest ud af det, hvor mange forbipasserende deltog -en del B-boys. Det er jo sambaens land, og Brasilianerne har evner fra naturens side. Det var ret imponerende at opleve, tilfældige forbipasserende lave de vildeste moves på gaden en tilfældig aften. Brasiliansk kultur er fest, fællesskab og glæde. Det er utroligt så åbne mennesker er her i forhold til at tale om tro og Gud. Næsten alle som jeg har talt med, finder det helt naturligt at tale om Gud. 30 % af Brasiliens befolkning er evangeliske kristne, det betyder, at de fleste i forvejen kender til kristendom. Det er et katolsk land, og der er også en del mørke over det åndelige liv. Capoeira fx. som er en kendt kampdans bygger oprindeligt på stammereligioner sikkert oprindeligt fra Afrika. Næsten alle som jeg har talt med har en form for tro. Det er en meget naturlig del af Brasiliansk kultur.

I aften pakker jeg rygsækken-som pt. er mit hjem. I morgen rejser vi videre ud til Kysten, hvor temperaturen er højere 20-25 grader. Det er vinter her på den Sydlige halvkugle, så der kan faktisk være koldt til tider her. Vi skal tilbringe de næste 2 uger i en mindre by på 15.000 indbyggere. Det er et fattigere sted til forskel fra Curitiba, som er en af de rigeste byer i landet.

Guds Fred/Paz!

25. Maj, 2015